Flydespartel 2017-06-17T11:13:14+00:00

FLYDESPARTEL

Flydespartel er en selvnivellerende betonmasse, hvilket betyder, at betonmassen nemt retter sig ud og bliver glat. Derfor egner flydespartel sig særligt godt til opretning af alle typer gulve – gamle som nye, med eller uden gulvvarme. Vores flydespartelgulve kan også udføres som et færdigt gulv uden samlinger i alt fra 3 mm lag tykkelse op til 15 cm lag tykkelse.

Vi udfører flydespartelgulve i farver efter kundens ønske, og laver flydespartelgulve til både store og små projekter. Du kan få inspiration til valg af farve fra vores standardfarver  til gulve på denne side.

Til store projekter leveres vores flydespartel med en pumpebil, og ved mindre projekter blander vi selv flydespartlen, der hvor opgaven udføres. Vi anvender flydespartel fra det græske firma, ISOMAT, og har både flydespartler til indendørs, udendørs og vådrumsbrug.

Vi kan levere flydespartel som ekstra hurtigt hærdende, hvilket giver en reduktion i byggetiden. Den besparede tid har stor betydning for især butikker og anden industri, som mister omsætning under byggeprocessen. Selvom flydespartel er en selvnivellerende betonmasse, kræver det erfaring og finesse at udlægge flydespartelgulve. Derfor har vores grundlægger Jesper været på adskillige kurser i flydespartel, blandt andet hos ISOMAT i Grækenland og Sibland i Portugal.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: info@concretecph.com