Opretning af gulve 2017-06-17T11:26:44+00:00

OPRETNING AF GULVE

Vi har stor erfaring med opretning af fundamenter og støbte gulve. Vores store udvalg af  maskiner til denne type jobs tillader, at vi kan udføre jobs i små private hjem og i kæmpe industrihaller uden problemer.

Vores maskinpark indeholder alt fra den lille håndholdte 220 volt betonsliber, til fræser- og betonhøvler, og går helt op til en HTC 850 Diamantsliber som kræver 380 volt. Derudover anvender vi nogle af branchens kraftigste industristøvsuger og luftrenser, så vi kan udføre disse opgaver uden støvgener. Vi har blandt andet oprettet skæve gulve i Menus butikker, mens de havde åbnet for kunder.

Processen for opretning af gulve forløber typisk sådan, at vi først måler gulvet op, så sliber eller fræser vi høje toppe af, og efterfølgende sliber vi resten af gulvet helt vandret med maskiner. I nogle tilfælde er der behov for pletspartling af huller, og andre gange er det billigere at lægge flydespartel på hele gulvet hvis højden er til det, alt efter hvor skævt gulvet måtte være.

Vi kan udlægge flydespartel som det endelige gulv, eller udlægge flydespartel som en base, hvorpå der lægges et nyt gulv på toppen. Udføres flydespartlen som det endelige gulv, kan vi indfarve flydespartlen efter kundens ønske, og indsætte eksempelvis firmalogo i gulvet. Du kan få inspiration til valg af farve fra vores standardfarver til gulve på denne side.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: info@concretecph.com