Poleret betongulv både indendørs og udendørs

Et poleret betongulv er råt og modstandsdygtigt, og derfor udlægger og sliber vi rigtig mange kvadratmeter i butikker og til industri hvert år. Vi tilbyder både at slibe gamle betongulve, eller at støbe et nyt betongulv helt fra bunden. 

Betongulvene kan vi udføre i mange farver og tilsætte tilslag såsom granit eller knust glas efter kundens ønske. Du kan få inspiration til valg af farve fra vores standardfarver til gulve på denne side.​

SÅDAN FOREGÅR VORES STØBNING AF BETONGULVE

Som udgangspunkt fjerner vi alle slags gamle gulve, inden vi støber nye betongulve. Det nye betongulv støber vi af en beton i minimumstyrke 30 MPA som vi efterfølgende sliber ned og giver top-lak.

​Vi tilbyder forskellige slags top-lak, der egner sig til henholdsvis privat eller industrielt brug. Til fødevareindustrien har vi eksempelvis en top-lak, der er bakterieresistent fra ISOMAT. 

Vi rådgiver ligeledes omkring styrke og design af betongulvet, så gulvet egner sig til det miljø, det bliver brugt i. 

Vi kan udlægge betongulve i alle steder, også i vådrum, fx i køkken og på badeværelse, og udendørs.

Slibning af gammelt betongulv

Har du et gammelt betongulv, kan vi diamantslibe med en gulvmaskine på to måder; vandslibning eller tørslibning. Ved tørslibning anvender vi en industristøvsuger til at opsuge støvet fra slibningen, hvor vi ved vådslibning anvender en vådstøvsuger til betonslammet, da betonen slibes under vand.

Vi kan slibe gulvet i alt fra en helt grov grit 50, eller op til en grit 5000, hvor gulvet slibes meget fint. Lige meget hvilken metode gulvet slibes efter, kan det slibes til at blive mat, halvmat eller højglans. 

Hvis det gamle betongulv er skadet eller porøst, kan vi udbedre de fleste skader med en ISOMAT- betonhærder. Poleret betongulve er nemme at vedligeholde og skal blot rengøres med brun sæbe eller sæbespåner.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 27 89 09 13 eller e-mail info@concretecph.com.

Hos Concrete Copenhagen har kunder i blandt andet Helsingør og Hillerød samt hele Nordsjælland, men vi dækker også resten af landet.​